Julie Moore Organisk psykoterapeut og pædagog
Supervision til Pædagoger
Min erfaring er at mange supervisorer udelukkende giver faglig supervision. Det er både nødvendigt og relevant at få vendt vores fags byggesten og set hvad der neden under, samt at få nogle konkrete redskaber til at håndtere en specifik situation med et barn/ung/bruger.
Overfor dette mener jeg, at der er hårdt brug for den personlige supervision i det pædagogiske arbejde. Vi bruger os selv som redskab og de fleste af os arbejder med et meget personligt engagement. Pædagoger forholder sig hver dag til mange mennesker og ofte til svære eksistentielle problemstillinger og det kan give stress eller udbrændthedssymptomer. Det betyder at psyken er på for hårdt arbejde og har brug for støtte og omsorg. Vi kan arbejde med dine fag-personlige ressourcer og arbejdspunkter og sammen prøve at forstå, og få indsigt i dine følelsesmæssige reaktioner.
Jeg tilbyder individuel og kollegial supervision til hjælp til bl.a. samarbejdsproblemer, chok og krise, og utiltrækkelighedsfølelser, udfra dit personlige udgangspunkt. Gennem samtale, kontakt - og kommunikationsøvelser, og åndedrætsøvelser vil du få større kendskab til dine grænser. Jeg har tavshedspligt og arbejder med respekt for dine grænser.
Vil du vide mere om organisk psykoterapi, eller priser, klik på linket